Foreningen er stiftet 1988
Foreningens formål er at sikre, at dokumenter, billeder, historier og andet fra vore 2 sogne kan indsamles, registreres, arkiveres og opbevares, så eftertiden kan få glæde deraf. Desværre kan vi ikke påtage os at arkivere genstande, da pladsen i arkivet er særdeles begrænset.
Ved et besøg i arkivet er det muligt at få hjælp af vore arkivarer, og det er også muligt at møde et medlem af bestyrelsen.
I årets løb forsøger bestyrelsen at formidle noget af den spændende viden om Bjergby og Mygdal, som arkivet rummer, til offentligheden. Det sker bl.a. ved udstillinger og møder samt ved information i bladet To Sogne. Der inviteres til en årlig udflugt, der altid har et historisk indhold.
Foreningens vedtægter fastslår, at der skal afholdes generalforsamling inden udgangen af februar måned. Her har medlemmerne mulighed for at øve indflydelse på foreningens virke, enten ved at deltage i debatten eller ved at blive indvalgt i bestyrelsen. Har du lyst til at blive medlem kan det ske ved henvendelse til foreningens kasserer eller et af de andre bestyrelsesmedlemmer.